Føler du heller ikke, du kan være både mor og fuldtidsarbejdende?
Et barn har krav, behov, en døgnrytme der er rimelig fucked-up og du skal stå til rådighed 24/7. Og forestil dig så, at du oveni det enorme stykke arbejde som mor, i tillæg skal gøre dig nyttig ude i et samfund? Du gør gerne arbejdet som mor, for tilknytningen er stærk. Tilknytningen til arbejdsmarkedet bliver bare tilsvarende svag.
Vi som samfund har købt ind i, at vi skal kunne det hele. Bladene er klistret til med kvinder, der både er mor og topchef.
Men det er en myte! Det er en samfundsfortælling! Du kan ikke være to steder på én gang – Det vil rive dig midt over!
For mor-rollen ER et arbejde. Jeg ved ikke, hvordan jeg personligt skulle have klaret et fuldtidsjob, mens jeg havde små børn.
Men jeg skal fortælle dig noget! Det er ikke alt eller intet: 37-50 timer i hamsterhjulpet eller fuld hjemmebags-samsovning-fuldamnings-ordning. Der er mange nuancer!
Der er måder at gøre karriere på, mens du er mor med små børn, som fuldt og helt ærer din akademikerhjerne.
I denne episode lærer du at designe den fede karriere, mens du er mor til små børn.
Du vil lære:
- Ikke at tænke, at karriere og små børn er alt eller intet
- Ikke at slå dig selv oveni hovedet med, at du skal gøre 100% karriere
- Hvem du nu er i verden, efter du er blevet nogens mor
Hvis du er klar til at nære din akademikerhjerne uden at få mor-stress samtidig – Så går vi i gang!
Husk – Hvis du er en af dem, der tænker, Janett nej, jeg er på barsel, that’s it, jeg magter ikke andet, eller at du bare vil nyde det, fordi det måske er dit sidste barn. Jamen så lader du bare den barsel være i fred, og så hygger du dig, mor!
Og når baby skal begynde i institution, skal du ikke lade der her pres overvælde dig med, at det hele skal være fuldtid her og nu, og du burde også kunne være alle steder på en gang!
Du kan fx godt kombinere dagpenge og selvstændig bibeskæftigelse. Det er en god måde at teste nogle ting af, hvis du er i en fase, hvor du skal redefinere dig selv efter en barsel, for du er altså nødvendigvis ikke den samme. Der er sket så meget i dig. Vi står jo ikke stille, når vi er på barsel. Tværtimod, det er den mest reflekterende tid, vi kan have.
Jeg skiftede selv fra fuldtid til deltid, da jeg havde fået tre børn. Det gav mig så meget stress i min krop at være adskilt fra dem. Det var en rigtig beslutning for mig! Hvis du har lyst og har et godt hente-bringe-netværk, så kan du jo bare gå i gang med den der top-karriere eller lave det der vilde branche-skifte. Hvis du er til samsovning og orlov i årevis, så gør du det.
Der er en vej for dig, og du behøver ikke lade dig overvælde. Læn dig tilbage, træk vejret. Mærk efter. Hvem er du, og hvad skal du fremadrettet? Verden har brug for, at du går ud i den karriere, du end vælger og er en 10’erudgave af dig selv.
Du fortjener det. Dine børn fortjener det.
Når du har lyttet til episoden, vil jeg gerne høre fra dig:
- Vil du gerne nære din akademikerhjerne og være mor samtidig?
- Er du klar til at det ikke er alt eller intet?
Del dit input i kommentarfeltet lige her nedenfor, så bliver vi alle klogere i fælleskab!
? ?✌️
XO Janett
P.S. Hvis du ikke har hørt episode 19, kan du gøre det lige her
P.P.S. Når du lytter må du gerne tage et screendump af din favoritepisode, dele den på SOME og tagge mig @JanettLaumand. Lad mig høre hvilke indsigter du tager med dig fra episoden.
P.P.P.S. Har du lyst til at anmelde podcasten med stjerner eller ord på Itunes Podcast bliver Cecilie og jeg mega glade. Du hjælper os virkelig med at gøre en forskel.
I @karrieredesignlab går vi dybere med temaerne fra podcasten.
Vil du have Danmarks mest innovative undervisning i karrieredesign? Så er vores superaktive og åbne community på Facebook THE PLACE TO BE. Du finder det HER
1 Kommentar
Indsend en kommentar
Vil du heller lytte til podcasten på din mobil? Vælg din favorit streamingtjeneste her:
Jeg tænkte “ehh… Gider ikke rigtigt høre om småbørn, det har jeg jo rigeligt af i hverdagen”. Gav alligevel episoden et skud og det er jeg glad for, jeg gjorde.
I en uges tid har jeg følt at jeg burde søge et bestemt job, som jeg helt klart passer super godt til (og dem er der ikke mange af). Problemet er bare, at min (og børnenes) hverdag ville blive totalt uoverskuelig med 37 timer+overtid+lang transport. Det her afsnit overbeviste mig om, at selvom jeg passer til jobbet, passer jobbet ikke nødvendigvis til mig! Her var du som en empatisk og myndig mor, jeg ikke vidste, jeg havde brug for 😉